Voksen - Barn træning

Vil du gerne lege og være fysisk aktiv sammen med dit barn/barnebarn, men mangler noget I kan gå til sammen? Så har du fundet det rette sted. Her er I sammen med andre voksne og børn for at træne og have det sjovt. Vi laver øvelserne med fokus på børnene – men der er rig mulighed for, at du kan være en aktiv del af træningen, hvis du ønsker det. Så hop i træningstøjet og tag dit barn/barnebarn med til en times sjov og udfordrende træning.

Timen forløber således: fælles ”hej”-sang, opvarmning til glad musik, konkurrencer eller leg med bolde eller anden træning og farvelsang.

Det er kvalitetstid uden skærme eller andre forstyrrende elementer, hvor I får inspiration til lege, I kan lave sammen.

Hver tirsdag kl. 15 - tilmelding nødvendig

(Det er barnet der tilmeldes, så I kan skiftes til om det er mor eller far eller bedsteforældrene der har tid og lyst til at komme).