Rygsmerter

Hvis du har smerter i lænden (LBP=Low Back Pain), er pilates det bedste, du kan gøre for din ryg og krop. Et RCT studie (random controlled trial) fandt at pilates er den bedste træning og i det hele taget det bedste du kan gøre mod LBP.

Det at gå til pilates minimum 2 gange om ugen vil, mindske smerterne signifikant, bedre bevægeligheden og mindske følelsen af at være besværet i dagligdagen. Pilates er også beviseligt bedre end anden træning (samt konsultationer med læger, fysioterapeuter eller andre sundhedspersoner), til at mindske smerterne hos mennesker med kroniske lænderygsmerter (LBP).

Omkring 80 % af befolkningen oplever LBP på et tidspunkt i deres liv. 20 % af disse får kroniske lænderygsmerter (hvor smerterne varer længere end 12 uger). Den hyppigste årsag til LPB er mekanisk slid af ryggen. Pilates hjælper både ved at forebygge LBP, idet ryggen bliver stærkere, og du lærer at bruge dig selv bedre og kan opdage at, du fx sidder forkert, inden du når at få ondt af det. Pilates hjælper i den subakutte fase – (smerter der varer 4-12 uger) ved at forhindre, at smerterne udvikler sig til at blive kroniske. Og Pilates hjælper i den kroniske fase ved at styrke de dybe stabiliserende muskler (som skal passe på ryggen), give bedre kropsbevidsthed (så du kan stoppe dig selv inden du når at bruge dig forkert) og holdning (så du ikke laver yderligere forkert slid). Når du får trænet de muskler, der skal passe på ryggen, rigtigt, vil der komme mindre belastning på ryggens led, og derfor vil du opleve mindre rygsmerter.    

Så uanset om du har fået en diagnose eller ej, vil alle med smerter i lænden have godt af at dyrke pilates, og have bedre af at dyrke pilates end al anden træning eller behandling.